Her har farveinddeling af medarbejdere ført til drastisk fald i sygefraværet

På plejehjemmet Kirsebærhaven i Bramdrupdam er sygefraværet nu under landsgennemsnittet. Foto: Anders Bjørn Aaskov

af Anders Bjørn Aaskov

Medarbejderne i Kolding Kommune kan ende med en fyring, hvis de ikke sænker deres sygefravær.

Der er blevet længere mellem de dage på plejehjemmet Kirsebærhaven, hvor sygemeldinger har fået de ansatte til at skulle løbe stærkere. 

Siden plejehjemmet indførte en ny sygefraværspolitik i januar 2023, er fraværet nemlig faldet med over 30 procent. 

Dengang svarede sygefraværet til 18,7 årlige sygefraværsdage for hver enkelt fuldtidsmedarbejder. Det er nu faldet, så gennemsnittet i årets to første måneder svarer til 13 dage. 

– Lige nu kører vi i et rimeligt godt spor, siger plejehjemsleder Tina Faarborg Mikkelsen. 

Fraregner man de langtidsledige medarbejdere er faldet endnu større. Her er niveauet faldet fra 13,9 årlige sygedage til 5,9. Det svarer til et faldt på 57,1 procent.

Førhen var der oftere dage, hvor sygemeldinger hos personalet betød, at de måtte aflyse den planlagte rengøring eller et bad for den ældre borger. De dage er nu blevet færre, og det er noget, medarbejderne kan mærke. 

En af dem er social- og sundhedsassistent Signe Kathrine Christensen. Hun har haft flere arbejdsperioder, der har ført til stresssygdomme, men hun er nu rask. 

– Det der med, at de tager hånd om sygefraværet, det har hjulpet meget, siger Signe Kathrine Christensen. 

En anden er social- og sundhedsassistent Marianne Daugaard Sloth Mikkelsen, der netop er vendt tilbage på arbejdet efter en længere sygemelding, blandt andet med smertesygdommen fibromyalgi. Hun fortæller, at det høje arbejdspres tidligere har fået kroppen til at sige stop. Men nu har hun oplevet en god vej tilbage på arbejdet. 

– Jeg er blevet taget godt om i mit sygefravær, siger hun.

Sosu-personalets sygefravær skulle ned 

Nedgangen i sygefraværet på plejehjemmet Kirsebærhaven er en del af større indsats blandt plejepersonalet i Kolding Kommune. 

For efter en periode, hvor sygefraværet var over landsgennemsnittet, eksploderede det i både 2021 og 2022. 

Det betød, at ældreplejen fik en bunden opgave om at nedbringe sygefraværet, fortæller Gitte Meyer, der er chef for plejehjem, aktivitet, køkken og demens-området i Kolding Kommune. 

– Jeg tror, at vi havde mistet fokus, siger Gitte Meyer.

I budgettet for 2023 satte Kolding Kommune 800.000 kroner af til indsatsen, som skulle ske i samarbejde med firmaet Center for Medarbejderudvikling. 

Målet var at bringe sygefraværet ned på landsgennemsnittet. Det lykkedes – og mere til. Sygefraværet blandt social- og sundhedspersonalet faldt i 2023 således med 5,4 dage pr. fuldtidsmedarbejder, og det var dermed 0,7 dage under landsgennemsnittet. Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). 

Samtidigt er antallet af sygefraværsdage for alle de ansatte i kommunerne i gennemsnit faldet med 8,4 procent siden 2022, hvor sygefraværet var rekordhøjt.

Til gengæld er sygefraværet højere end før corona. Mellem 2019 og 2023 steg fraværet i gennemsnit med 22,4 procent. Det steg dog kun halvt så meget i Kolding Kommune – nemlig 11,2 procent.

Om fraværsstatistikken

Fraværet i statistikken dækker over egen sygdom. Derfor tæller hverken børns sygdom, barsel, arbejdsulykker eller såkaldt paragraf 56-sygdom, der dækker over folk med langvarige og kroniske sygdomme. 

Fraværet er opgjort som fraværsdagsværk, hvilket svarer til en arbejdsdag på 7,4 timer. Det betyder, at sygdom på kortere arbejdsdage tæller mindre i statistikken. 

Fraværet er omregnet til fuldtidsmedarbejdere. En uges sygefravær for en medarbejder på fuld tid (37 timer) svarer således til en uges sygefravær for to medarbejdere med henholdsvis 17 og 20 timer. 

Medarbejdere inddeles i farver 

En af de centrale dele af indsatsen i Kolding er at bruge data til at identificere de medarbejdere, der havde hyppigt sygefravær. Ved at kigge på sygefraværet et år tilbage kunne de enkelte plejehjemsledere finde frem til de medarbejdere, der var i størst risiko for at blive endnu mere syge. 

– Vi kan se, at hvis man først har fået fire sygdomsperioder, så går antallet fuldstændig lodret op. Man når hurtigt femte, sjette, syvende og ottende periode – og så er risikoen kæmpestor for, at man bliver langtidssyg, siger Gitte Meyer. 

– Der vil vi gerne lave indsatsen efter tre perioder. 

De enkelte medarbejdere bliver inddelt i tre farver efter deres sygefravær. De røde medarbejdere er de langtidssyge. De gule er dem med hyppigt sygefravær, tidligere langtidssyge og medarbejdere, der har risiko for at blive langtidssyge. De grønne medarbejdere har et normalt sygefravær og udgør den største gruppe af medarbejderne. 

Systemet blev indført på kommunens plejehjem i starten af 2023. På plejehjemmet Kirsebærhaven har det hjulpet til, at de nu er mere stringente i deres tilgang til sygefraværet, fortæller plejehjemsleder Tina Faarborg Mikkelsen. 

– Vi opsporer medarbejdere, lige så snart vi kan mærke, at der skal en trivselssamtale til for at forebygge, siger hun. 

Det skal der, så snart en medarbejder ender i den gule kategori. Samtalen kan både handle om, om der er noget på arbejdspladsen, der skal ændres for at forebygge fravær, men også om der er andre ting uden for arbejdet, der har indflydelse på fraværet. Det kan for eksempel være, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, hvis man har en morgenvagt og skal aflevere børn.

Plejehjemsleder Tina Faarborg Mikkelsen er tilfreds med den nye sygefraværspolitik. Foto: Anders Bjørn Aaskov

Det er ikke kun de medarbejdere, der har for højt sygefravær, der får besked. Også de grønne medarbejdere bliver kontaktet. 

– Hvis man kommer på arbejde, så får man en sød mail fra mig med et klap på skulderen og et “Yes! Det er fedt, at du kommer på arbejde”, siger Tina Faarborg Mikkelsen. 

Social- og sundhedshjælper Nina Olesen Sóloy er en af de grønne medarbejdere, der har fået sådan en mail. Hun synes, at det er god måde at gøre det på. 

– Det giver da lidt et boost på en eller anden måde. Så skal man bare prøve at holde den der, siger hun. 

Vigtigt at lytte til kroppen 

Signe Kathrine Christensen er også i den grønne kategori. Overordnet set er hun glad for systemet, fordi det er med til at sænke sygefraværet. Hendes egen farve er dog ikke noget, hun nødvendigvis går og skilter med. 

– Det er ikke noget, jeg går og praler med, for hvad nu hvis de andre er røde og gule og er lige ved at blive fyret over det? siger hun. 

Hun mener også, at systemet kan være med til at pege nogle medarbejdere ud til at være bedre end andre. Og så har hun oplevet, at kolleger er gået syge på arbejde. 

– De burde ikke have været her. Om det har noget at gøre med det, det ved jeg ikke, siger Signe Kathrine Christensen. 

Plejehjemsleder Tina Faarborg Mikkelsen er ikke nervøs for, at systemet presser medarbejderne for tidligt på arbejde. 

– Men jeg har tænkt tanken mange gange. Fordi det viser sig også nogle gange, at jeg har haft et par stykker, som er kommet for tidligt på arbejde. Der handler det om at få en snak med dem og sige, at de selvfølgelig skal lytte til deres krop. Det er jo heller ikke det, at man får influenza, men alt det andet. Vi kan alle få influenza, men hvis man er drypvist syg hele tiden, så er der ikke plads til, at man også får influenza, siger hun.

Kolding Kommune har ansat en trivselscoach, der også rådgiver om ting uden for selve arbejdsdagen. Foto: Anders Bjørn Aaskov

Professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er ledelsesforsker med fokus på blandt andet sygefravær. Hun har tidligere påvist, at når man går på arbejde, når man er syg, vil man senere kunne få mere sygefravær, end hvis man var blevet hjemme. 

– Det at sige, at folk skal selvfølgelig blive hjemme, når de er syge, det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke skal gøre alt, hvad man kan for at undgå unødvendige sygemeldinger, siger hun. 

En af de bedste måder at undgå sygemeldinger er gennem ledelse. 

– Vi ved faktisk, at forskellige former for ledelse – den der tydelighed, troværdighed og ledelse, som tillader medarbejderne at opfylde deres grundlæggende psykologiske behov – kan være med til at forebygge sygefravær, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Højt sygefravær kan føre til fyring 

Netop tydelighed er en af nøgleordene i sygefraværspolitikken i Kolding. Foruden de faste trivselssamtaler har den nye fraværspolitik også indskærpet, at et for højt sygefravær skal have konsekvenser. For hvis planerne ikke holder, og sygefraværet ikke kan vendes, kan det ende med en fyring. 

– Det er ikke sjovt, men det har vi været nødt til i nogle situationer, siger Tina Faarborg Mikkelsen. 

Det gælder om at skabe en kultur, hvor medarbejderne ikke er unødvendigt syge, og hvor de ikke har opfattelsen af, at de kan have en vis mængde fravær, før det får konsekvenser. 

– Det tror jeg bare ikke, vi har været særligt gode til førhen, siger plejehjemschef Gitte Meyer. 

Særligt i starten af en ansættelsesperiode er der opmærksomhed på sygefraværet. Har man to sygeperioder i de første tre måneder, bliver man som udgangspunkt fyret, medmindre noget særligt kan forklare sygefraværet. 

– Det er benhårdt, siger Gitte Meyer. 

– Vi har fundet ud af de mønstre, der er. Hvis vi bliver ved med at bibeholde nogen, som har fraværsperiode i deres første tre måneder, så bliver de hyppigt fraværende.

De ældre på plejehjemmet Kirsebærhaven oplever færre dage, hvor medarbejderne ikke har tid til dem. Foto: Anders Bjørn Aaskov

Stadig mere sygefravær at hente 

Indsatsen mod sygefraværet har foruden det lavere sygefravær blandt medarbejderne ført til besparelser på vikarforbruget i kommunen. Det betyder dog ikke, at indsatsen stopper. 

På plejehjemmet Kirsebærhaven er sigtet sat mod et endnu lavere fravær. 

– Vi vil gerne længere ned, men det skal ikke være sådan, at vores medarbejdere føler, at de bliver trådt på, eller at vi går over deres grænse. Så det er selvfølgelig en balancegang, siger Tina Faarborg Mikkelsen. 

Gitte Meyer er også opmærksom på denne balancegang. Hun er bekymret for, om en kommende ældrereform vil kræve, at flere medarbejdere går op på fuld tid, og om det vil skubbe nogle medarbejdere ud over kanten. Alligevel forventer hun, at kommunens sygefravær kan falde yderligere. 

– Jeg tror stadigvæk på, at kulturforandringerne gør, at vi får det bragt længere ned end det, vi har i dag. Det tror jeg på, siger hun.