Blandt landets højeste – i Kalundborg Kommune er sygefraværet over 40 procent højere end før corona

Sygefraværet i Kalundborg Kommune var det sjettehøjeste i 2023. Foto/grafik: Freepik/Anders Bjørn Aaskov 

af Anders Bjørn Aaskov

Kurven over sygefraværet er nu knækket, mener kommunens stabschef.

42,5 procent. 

Så meget steg sygefraværet i gennemsnit for de ansatte i Kalundborg Kommune mellem 2019 og 2023. 

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). 

På fire år er en fuldtidsmedarbejder i kommunen således i gennemsnit gået fra at være syg 11,9 dage i 2019 til 16,9 dage i 2023. Det svarer til en hel arbejdsuge.

Dermed har Kalundborg Kommune den tredjestørste stigning sammenlignet med før corona. Den er kun overgået af Langeland og Ærø, der som små ø-kommuner er særligt påvirkelige over for udsving i sygefraværet. 

Selvom fraværet nu bevæger sig nedad, er niveauet i forhold til før corona ikke gået ubemærket hen i Kalundborg Kommune. 

– Det er vi meget bekymrede over og meget optagede af at finde ud af, hvad vi kan gøre ved, siger Anne Øster Hjortshøj, der er stabschef i kommunen, og som derfor har ansvaret for HR og personale.

Om fraværsstatistikken

Fraværet i statistikken dækker over egen sygdom. Derfor tæller hverken børns sygdom, barsel, arbejdsulykker eller såkaldt paragraf 56-sygdom, der dækker over folk med langvarige og kroniske sygdomme. 

Fraværet er opgjort som fraværsdagsværk, hvilket svarer til en arbejdsdag på 7,4 timer. Det betyder, at sygdom på kortere arbejdsdage tæller mindre i statistikken. 

Fraværet er omregnet til fuldtidsmedarbejdere. En uges sygefravær for en medarbejder på fuld tid (37 timer) svarer således til en uges sygefravær for to medarbejdere med henholdsvis 17 og 20 timer. 

Det højere sygefravær har blandt andet den konsekvens, at det får nogle medarbejdere til at skulle løbe stærkere, når der er meget sygefravær, fordi det ikke er muligt for kommunen at dække ind med vikarer i alle funktioner, lyder det. 

– Det betyder også, at der er nogle borgere nogle steder, der ikke får den service, som vi egentlig har stillet dem i udsigt, og som de har ret til, siger Anne Øster Hjortshøj.

Corona og lav arbejdsløshed kan være forklaringer 

Den største stigning kom mellem 2021 og 2022, hvor medarbejderne i Kalundborg Kommune på bare ét år fik yderligere 5,2 dages sygefravær. 

– Vi oplevede en stigning under hele coronaperioden. Den tilskrev vi netop i høj grad corona, siger Anne Øster Hjortshøj. 

Hun understreger samtidig, at det kan være at svært at adskille de forskellige faktorer, der kan spille ind i sygefraværet. En faktor, der kan have haft en indflydelse, er dog den høje beskæftigelse i kommunen. 

Ved indgangen af 2019 var der en arbejdsløshed på 3,7 procent i kommunen, hvilket var faldet til 2,3 procent ved udgangen af 2023. Dermed var det under landsgennemsnittet på 2,9 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

– Vi tager også nogle personalegrupper ind i vores organisation, som er mere udsatte og mere på kanten af arbejdsmarkedet, og som derfor også naturligt har et lidt højere sygefravær end medarbejderne i gennemsnit, siger Anne Øster Hjortshøj. 

Sociolog Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet, der har forsket i sygefravær, forklarer, at en højere beskæftigelse kan få sygefraværet til at stige.

– Når der kommer flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, så er det tit nogen, som har et lidt dårligere helbred end dem, som er der, når arbejdsløsheden er højere, siger han. 

Højere sygefravær over hele landet

Kalundborg Kommune er langt fra den eneste kommune, der har oplevet en stigning i sygefraværet. Faktisk havde samtlige kommuner på nær Samsø Kommune et højere sygefravær i 2023 end i 2019. I gennemsnit steg sygefraværet med 22,4 procent. 

Til gengæld viser tallene fra KRL, at mængden af sygefravær er faldet siden 2022, hvor sygefraværet i kommunerne var rekordhøjt. Dengang lå fraværet på 15,9 dage i gennemsnit, hvilket giver et fald på 8,4 procent i 2023. 

Men det er ikke overraskende, at sygefraværet ikke er helt så højt som i 2022. Sådan lyder det fra Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab hos Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

– Det er helt forventeligt, at sygefraværet faldt i 2023. Vi skal huske på, at der var en del coronasmitte i starten af 2022, så det ville være mere opsigtsvækkende, hvis fraværet ikke var faldet, siger han.

Stor stigning i dagtilbud 

I Kalundborg Kommune er dagtilbuddene et af de områder, hvor stigningen i sygefraværet har været størst. Blandt det pædagogiske personale i kommunens daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger (SFO) er sygefraværet således steget med 59,9 procent. 

Det betyder, at en fuldtidsmedarbejder i gennemsnit havde et sygefravær på 19,7 dage i 2023. Dermed er det over landsgennemsnittet på 17,1 dage – et niveau, der var en stigning på 24 procent sammenlignet med 2019. 

Kalundborg Kommune har således overhalet landsgennemsnittet, da man inden corona havde et sygefravær, der lå 1,5 dag under gennemsnittet.

I Kalundborg Kommune er dagtilbuddene inddelt i tre geografiske områder. Marcus Hjorth Kern har været leder for det ene område, Område Nord, siden maj sidste år. Han har derfor ikke været i kommunen i den periode, hvor sygefraværet er steget.

Han fortæller, at dagtilbuddene i området ligesom resten af den offentlige sektor har oplevet en stigning i sygefraværet. Stigningen har ikke været over gennemsnittet, og når der har været sygdom, har den ramt drypvist i de enkelte institutioner. 

– Jeg tænker ikke, at vi har været ved at gå nedenom og hjem, siger Marcus Hjorth Kern.

Grunden til, at de har kunnet håndtere sygefraværet, tilskriver han blandt andet samarbejdet mellem de pædagogiske ledere i institutionerne og de planlægningssystemer, der for eksempel har gjort det muligt at udveksle medarbejdere mellem institutionerne i tilfælde af sygdom. Alt sammen for at undgå, at man står alene med sygefraværet i den enkelte institution. 

– Derfor kan vi imødegå de mulige negative konsekvenser, som det kunne have, siger Marcus Hjorth Kern.

Børnehuset Engen i udkanten af Kalundborg havde en del sygefravær i vinteren 2023/2024. Foto. Anders Bjørn Aaskov

Hurtige til at rokere rundt

I udkanten af Kalundborg ligger Børnehuset Engen, der er en del af Område Nord. Det er en institution med en vuggestue med to stuer og en børnehave med tre stuer. 

På en normal hverdag er der mellem seks og syv pædagogiske medarbejdere på arbejde i vuggestuen og lige så mange i børnehaven. Denne vinter har flere af dem dog i perioder ligget i sygesengen i stedet. 

– Vi har haft et rimeligt stort sygefravær her hen over vinteren, siger Sandra Ostermann Høy, der er pædagogisk leder i Børnehuset Engen. 

– Men det er ikke mere, end at vi kan finde ud af det. Det påvirker selvfølgelig dagen, det kan vi ikke komme uden om. Men så handler det bare om, hvordan vi tilrettelægger arbejdet med børnene.

Pædagogisk leder Sandra Ostermann Høy har indført ekstra rengøring for at komme smitte til livs. Foto: Anders Bjørn Aaskov

Det arbejde har pædagogmedhjælper og arbejdsmiljørepræsentant Tina Sørensen en stor andel i. Det er typisk hende, der indkalder en vikar, hvis der er brug for det. Det er også hende, der danner et overblik over, hvor sygemeldingerne er tikket ind, og om der er behov for at rokere rundt på personalet. 

– Vi prøver at omstrukturere os på stuerne eller de pædagogiske aktiviteter, vi laver, siger hun. 

Det kan betyde, at den planlagte gymnastiktime for de ældste børnehavebørn på den nærliggende folkeskole bliver aflyst, flyttet tættere på børnehaven eller der bliver rokeret blandt personalet, så en anden tager med. Det kan også være, at den planlagte aktivitet om førstehjælp bliver ændret, så hver enkelt medarbejder skal tage sig af flere børn. 

– Børnene får stadigvæk det, de skal have, og kerneopgaven bliver stadigvæk udfyldt. Det hele går ikke i stå hernede, bare fordi der mangler to medarbejdere, siger Sandra Ostermann Høy.

Kommer ikke af sig selv

Selvom arbejdet kan presse den enkelte medarbejder i perioder, hvor snotnæserne er flere, oplever Tina Sørensen, at personalet er gode til at sætte ord på situationen. Det gælder blandt andet på personalemøder, hvor man kan løse eventuelle problemer i opløbet. 

– Så får vi snakket om det og får justeret det, hvis der er et eller andet. Det synes jeg, at vi er blevet bedre til, siger Tina Sørensen.

Arbejdsmiljørepræsentant Tina Sørensen er med til at tilrettelægge de ændringer i dagligdagen, der kan opstå ved sygemeldinger. Foto: Anders Bjørn Aaskov

Derudover har børnehuset indført en række tiltag for at mindske smitten. Det gælder for eksempel håndsprit på stuerne, ekstra rengøring og et arbejde med børnene om at holde en god håndhygiejne. 

Pædagogisk leder Sandra Ostermann Høy er overbevist om, at institutionen er klar, hvis næste vinter bringer lige så meget sygdom med sig som denne vinter. 

– Vi er klar, tænker jeg, som det ser ud nu. Men man kan jo aldrig vide, hvordan fremtiden ser ud, siger hun. 

Områdeleder Marcus Hjorth Kern er også tryg ved, at dagtilbuddene er klar til udfordringen, næste gang en sygdomsbølge rammer. 

– Men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Det er vigtigt ikke at tro, at nu har vi fundet løsningen. Det er vigtigt hele tiden at følge det, siger han.

Sygefraværet er på vej den rigtige vej 

Selvom stigningen i Kalundborg Kommune mellem 2019 og 2023 har været blandt landets højeste, ser billedet ligesom det meste af landet ud til at have vendt, hvis man sammenligner 2023 med 2022. 

Sygefraværet faldt således med 11,8 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 8,4 procent. Faldet kommer dog efter et udgangspunkt, der har været højere end i de fleste kommuner. 

For stabschef Anne Øster Hjortshøj er der stadig mere sygefravær at komme efter. 

– Efter corona har vi været lidt langsommere end vores sammenligningskommuner med at få sygefraværet ned igen. Vi mener så, at vi har knækket kurven, men vi er stadigvæk ikke nede på niveauet for før corona, siger Anne Øster Hjortshøj 

Har I ikke været opmærksomme nok på at få vendt kurven? 

– Det er jo svært at vurdere. Hvis man kigger på sygefraværet rundt omkring i kommunen, så bærer det præg af, at en kommune er en stor og mangfoldig organisation med mange forskellige typer arbejdspladser. Der er mange forskellige typer af opgaver, der løses, og der er derfor også naturligt nok en ret stor variation i sygefraværet, siger hun. 

– Vi har fulgt data ganske tæt, og det kom bag på os, da vi opdagede, at vores sygefravær faldt langsommere end nogle af vores sammenligningskommuner, siger Anne Øster Hjortshøj. 

Målet er at komme ned på gennemsnittet 

I 2023 havde Kalundborg Kommune det sjettehøjeste sygefravær på landsplan. Med et gennemsnitligt sygefravær på 16,9 dage var de 2,4 sygedage over landsgennemsnittet.

Netop landsgennemsnittet er noget, som kommunen bør sigte efter. Det mener i hvert fald kommunalbestyrelsen, der i budgettet for 2024-2027 har lavet en hensigtserklæring om at nå ned på landsgennemsnittet – og gerne under. 

– Det tror jeg sådan set godt, kan lade sig gøre, siger Anne Øster Hjortshøj. 

Hun understreger dog, at det kræver et vedvarende arbejde, som dog samtidig skal tage højde for, at kommunen gerne vil være en rummelig arbejdsplads, der har plads til medarbejdere med forskellige helbredsproblemer. 

Tror du, at I når ned på før-corona-niveauer igen? 

– Det er jeg ikke sikker på, at nogen kommuner gør lige med det første, siger hun.