Kommunernes sygefravær er højere end før corona – her er eksperternes bud på hvorfor

Sygefraværet var højere i alle kommuner i 2023 end i 2019 pånær én. Foto/grafik: Freepik/Anders Bjørn Aaskov

af Anders Bjørn Aaskov

Der vil gå tid, før sygefraværet er tilbage på samme niveau som før corona, vurderer forskere. 

Det gennemsnitlige sygefravær i kommunerne var sidste år 22,4 procent højere end før corona. 

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). 

Helt præcist var det gennemsnitlige sygefravær for en fuldtidsmedarbejder i 2023 på 14,5 dage, hvilket betyder at hver enkelt medarbejder i gennemsnit var syg i knap 3 arbejdsuger. Det er 2,6 dage flere end tilfældet var i 2019, som var det sidste hele år, før coronapandemien ramte Danmark.

Det er bemærkelsesværdigt. Det er en udfordring for kommunerne.

Kurt Houlberg, professor, VIVE

Til gengæld viser tallene fra KRL, at mængden af sygefravær er faldet siden 2022, hvor sygefraværet i kommunerne var rekordhøjt. Dengang lå fraværet på 15,9 dage i gennemsnit, hvilket giver et fald på 8,4 procent i 2023. 

Men det er ikke overraskende, at sygefraværet ikke er helt så højt som i 2022. Sådan lyder det fra Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab hos Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og som sidste år undersøgte sygefraværet.

– Det er helt forventeligt, at sygefraværet faldt i 2023. Vi skal huske på, at der var en del coronasmitte i starten af 2022, så det ville være mere opsigtsvækkende, hvis fraværet ikke var faldet, siger han. 

Til gengæld hæfter han sig ved, at sygefraværet i 2023 var højere end før coronapandemien. 

– Det er bemærkelsesværdigt. Det er en udfordring for kommunerne, for det giver både nogle økonomiske udgifter, og så er det i forvejen svært at rekruttere og fastholde medarbejdere på velfærdsområderne, siger Kurt Houlberg.

Corona er stadig en faktor

Selvom de sidste coronarestriktioner ophørte i starten af 2022, spiller sygdommen stadig en rolle for sygefraværet. 

– Man skal huske, at corona stadigvæk er der. Vi har jo fået en ekstra sygdom i sygdomsbilledet, der giver et forholdsvist langvarigt sygefravær, der minder om slem influenza, siger Signe Pihl-Tingvad, der er professor i offentlig ledelse og arbejdsmiljø samt institutleder ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. 

Hun har lavet undersøgelser, der peger på, at de medarbejdere, der har haft corona, typisk har et højere sygefravær. En sygeperiode med corona varede for manges vedkommende op mod 2-3 uger. 

– Det tror jeg er ved at fade lidt ud nu. Der er i hvert fald flere, der har kortere perioder. Men det giver mere sygefravær. Så corona er en faktor i sig selv, siger Signe Pihl-Tingvad.

Hvis jeg var forkølet, kunne jeg måske godt være 
gået på arbejde, men det gør jeg ikke nu.

Charlotte O’Hara, skolelærer

Professor Kurt Houlberg er enig i, at et øget sygdomsbillede er en del af forklaringen. 

– En del af sygefraværet kan forklares med, at der fortsat var coronasmitte i 2023, ligesom der også var en mængde opsparet influenzasmitte og andre luftvejssygdomme. Men efter min vurdering kan stigningen i sygefraværet ikke alene forklares med selve sygdommen, men den hænger antageligvis også sammen med en ændret sygemeldingskultur, siger Kurt Houlberg.

Færre går syge på arbejde

Netop det, at vi som samfund har ændret grænserne for, hvornår vi melder os syge, kan være en af forklaringerne på stigningen i sygefraværet. 

Det vurderer professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der er ledelsesforsker med fokus på blandt andet sygefravær. 

Hun er en del af et igangværende forskningsprojekt, hvor medarbejdere og ledere er blevet spurgt flere gange i perioden mellem 2019 og 2024 om sygefravær og såkaldt sygenærvær. 

Undersøgelsens resultater ligger endnu ikke klar, men der er er indikationer på, at folk i mindre grad går på arbejde, når de er syge. 

– Vi skal nok forvente, at vi har fået en anden refleksion omkring det at melde sig syg. Fordi det fænomen, som hedder sygenærvær – altså det at man går på arbejde, når man faktisk er syg – det er folk blevet mere opmærksomme på at undgå, siger hun. 

Også professor Signe Pihl-Tingvad har set en ændring i sygefraværsadfærden. 

– Der er noget, der tyder på, at folk er blevet mere forsigtige, og de kommer ikke i samme omfang syge på arbejde, siger hun. 

Samtidigt understreger hun, at det er for tidligt at sige, om forandringen er varig. 

– Men det er jo også interessant at se, om folk bare går helt tilbage til deres gamle vaner fra før nedlukningerne. Der tror jeg ikke, vi er endnu, siger Signe Pihl-Tingvad. 

Forholdsregler kan være på vej ud

På gaden i Odense er der flere, der kan genkende en ny tilgang til sygemeldinger. En af dem er Charlotte O’Hara, der er skolelærer.

Skolelærer Charlotte O’Hara vil efter coronapandemien ikke længere gå småsyg på arbejde. Foto: Anders Bjørn Aaskov

– Hvis jeg er syg, så ville jeg måske tidligere have været gået på arbejde, hvor jeg nu tænker, at det ikke er så godt. Hvis jeg var forkølet, kunne jeg måske godt være gået på arbejde, men det gør jeg ikke nu, siger hun. 

– Nogle af mine kolleger gør det samme. Men der er også nogle, der er faldet lidt tilbage i, hvordan det var før. Det er der så nogle andre, der reagerer lidt på. 

Helle Larsen, der er børnehaveklasseleder, har ikke selv været mere syg i kølvandet på corona. Men hvis hendes kolleger går syge på arbejde, har hun nu fået en klar holdning. 

– Hvis folk sidder og snotter og hoster, så er det min holdning nu, at så burde man nok være blevet hjemme i stedet for at sidde og sprede det ud over det hele. Førhen tænkte jeg måske ikke så meget over det. Men nu tænker jeg, om man ikke lige kunne været blevet hjemme, siger hun.

Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen.

Lotte Bøgh Andersen, professor, Aarhus Universitet

Sociolog Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet, der forsker i sygefravær, var med til at lave en undersøgelse under coronanedlukningerne, hvor folk fortalte, at der ikke var så mange, der gik syge på arbejde, som der var tidligere. 

– Det er jo klart, at det ville betyde, at der kommer et højere sygefravær, siger han. 

Det var dog ikke det helt samme billede der viste sig, da coronarestriktionerne ophørte. 

– Vi kunne se i de sidste interviews, hvor vi ikke var på så lang afstand af corona, som vi er nu, at mange af de ting, som man havde haft af indsatser, var blevet glemt, siger Claus D. Hansen.

Det kan være en god idé at blive hjemme

Selvom en ændret sygemeldingskultur på den korte bane kan give et højere sygefravær, kan det vise sig at være gavnligt på den lange bane. 

– Det er ikke alt sygefravær, der er det onde, siger professor Lotte Bøgh Andersen 

Hun og andre forskere har således påvist, at når man går på arbejde, når man er syg, vil man senere kunne få mere sygefravær, end hvis man var blevet hjemme. 

– Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, siger hun. 

Det kunne hun blandt andet observere i en undersøgelse, hun var med til at lave inden coronapandemien. Her spurgte forskerne de samme ledere og medarbejdere tre gange med et års mellemrum. Her viste sig et billede af, at dem, der var gået syge på arbejde det første år, havde et højere sygefravær i andet og tredje år. 

Claus D. Hansen har ligeledes lavet undersøgelser om det at gå syg på arbejde. Han kan se gode perspektiver, hvis det viser sig, at det er blevet nemmere at blive hjemme ved sygdom. 

– Der er ingen tvivl om, at hvis medarbejderne har retten til at kunne koble ud og koble af, når de har brug for det, så er det noget, der potentielt er godt på længere sigt, siger Claus D. Hansen.

Der er forskel på faggrupper

Stigningen i sygefraværet mellem 2019 og 2023 har fundet sted i langt de fleste stillinger i kommunerne. Men der er forskel på, hvor stor stigningen har været. 

For mens sygefraværet i gennemsnit er steget med 2,6 dage for hver fuldtidsmedarbejder, har stigningen for det pædagogiske personale i dagtilbud, klubber og skolefritidsordninger været 3,3 dage. Social- og sundhedspersonalet har i gennemsnit haft 3,5 sygedage flere end i 2019, mens dagplejere er blandt højdespringerne med 4,7 dage. 

I den anden ende af skalaen finder man akademikere, hvor sygefraværet er steget med 1,5 dage, og administrations- og it-personale, hvor det er 1,6 dage højere.

Karakteren af de forskellige medarbejderes arbejde spiller en stor rolle, lyder det fra Claus D. Hansen. Derfor kan det også være svært at sammenligne udviklingen mellem forskellige faggrupper. Det handler blandt andet om, at det for nogle ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Derfor bliver de nødt til at tage en sygedag eller tage syge på arbejdet, mens andre kan tage en hjemmearbejdsdag. 

– Jo mere fleksibelt folks arbejde er, jo bedre kan det fungere som en buffer i forhold til, at man bliver længerevarende syg. Det er sådan set uanset, om det er bevægeapparatsmerter, en infektion eller overbelastning med stress, siger Claus D. Hansen. 

For dem der har mulighed for at arbejde hjemmefra, kan coronapandemien omvendt have været med til at trække sygefraværet ned, vurderer professor Signe Pihl-Tingvad. 

– Hjemmearbejde og fleksibelt arbejde er blevet meget mere udbredt efter corona. Det gør også, at folk måske i stedet for at melde sig syg kan vælge at bruge fleksibiliteten og sige: “Jeg er egentlig ikke så syg. Jeg kan måske arbejde en halv dag i dag”, siger hun.

Mindre sygefravær i det private

På gaden i Odense er Ole Just en af dem, der har fleksibilitet i arbejdet. Han er udviklingsdirektør og arbejder i et team, hvor de allerede før corona gjorde brug af hjemmearbejde. 

– Jeg synes ikke, at jeg har set et øget sygefravær hos os, siger han. 

Andre steder på det private arbejdsmarked er det mindre oplagt at arbejde hjemmefra. Det gælder blandt andre Morten Kokholm Mathiesen, der er lastbilchauffør og kører entreprenørkørsel. For ham har coronapandemien heller ikke rykket ved grænserne for, hvornår han kan tage på arbejde. 

– Det handler bare om at arbejde så meget som muligt, siger han. 

– I min branche oplever jeg ikke, at der er mange, der har sygedage. Jeg mærker ikke nogen forskel. 

På nuværende tidspunkt findes der ikke offentligt tilgængelige data for 2023 over sygefravær på det private arbejdsmarked. Men historisk set har sygefraværet været højere i det offentlige end i det private. I 2022 var det for eksempel 15,1 dage i den offentlige sektor, mens det var 8,8 dage i virksomheder og organisationer, viser tal fra Danmarks Statistik. Spørgsmålet er, om tendensen fra kommunerne kan overføres hertil.

– Min vurdering er, at de faggrupper, som er sammenlignelige med de offentlige faggrupper – det kan være et privat plejehjem eller privatleveret hjemmepleje – der forventer jeg at se nogle tilsvarende tendenser. Mekanismerne er de samme, siger professor Lotte Bøgh Andersen. 

Omvendt er der dele af den private sektor, som har helt andre faggrupper end den offentlige sektor. Under corona var der tilmed helt forskellige vilkår for, hvilke brancher der blev nedlukket, og hvor man kunne arbejde hjemmefra. Det betyder, at medarbejderne i forskellige brancher tager forskellige historier med sig fra coronatiden. 

– Det taler for, at tendenserne som følge af coronapandemien i mindre grad slår igennem i forhold til privatansatte, hvis man ser dem over en kam. Og det skal man jo sjældent, fordi den private sektor er mange forskellige ting, siger Lotte Bøgh Andersen.

Mindre arbejdsløshed giver mere sygefravær

En anden faktor, der historisk har haft betydning for sygefraværet, er udsving i samfundsøkonomien. For mens sygefraværet typisk falder i nedgangstider, stiger det under økonomiske opsving. Det hænger blandt andet sammen med ledigheden, fortæller sociolog Claus D. Hansen. 

– Når der kommer flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, så er det tit nogen, som har et lidt dårligere helbred end dem, som er der, når arbejdsløsheden er højere, siger han. 

Det samme konkluderede økonomerne Jonas Maibom og Lars Skipper i en analyse for Beskæftigelsesministeriet i 2019.  

For 10 år siden var ledigheden i Danmark 5,2 procent. Ved indgangen til 2019 var dette faldet til 3,7 procent, mens det – efter en kort stigning under corona – ved udgangen af 2023 var faldet til 2,9 procent.

I perioden mellem 2019 og 2023 betyder det, at antallet af fuldtidsansatte i kommunerne steg med i alt 16.635 personer. Det svarer til en stigning på 4,3 procent. 

– Så måske skyldes noget af stigningen, at arbejdsmarkedet har været nødt til at rumme nogle medarbejdere, som har et lidt ringere sygefravær, siger Claus D. Hansen.

Ikke foreløbigt tilbage til niveauet før corona

Spørgsmålet er, om faldet i sygefraværet mellem 2022 og 2023 vil fortsætte, så sygefraværsniveauet ender på samme niveau som før corona – eller om sidste års niveau er det nye normalniveau? 

Spørger man professor Lotte Bøgh Andersen er der generelt ikke nogen grund til at bekymre sig over den overordnede udvikling i sygefraværet. 

– En af grundene til, at jeg ikke er så ekstremt bekymret, er fordi, der faktisk er noget at gøre i forhold til ledelse og motivation. De ting, som for alvor bekymrer mig, er dem, hvor det er svært at gøre noget aktivt, siger hun. 

– Men jeg synes, at vi også skal have åbne øjne i vores planlægning. Så vi skal nok planlægge med, at der stadigvæk godt kan være et højere niveau sygefravær i forudsebar fremtid – selv med de aktive indsatser, vi gør for at modvirke det.

Professor Signe Pihl-Tingvad forventer, at sygefraværet vil fortsætte i nedadgående retning, så længe der ikke kommer noget uventet ind i billedet. 

– Jeg tror, at det vil falde en lille smule, i og med at corona bliver meget mere almindelig, og også som sygdommen fader lidt mere ud. Og så tror jeg, at der kommer et andet mønster på grund af den fleksibilitet, vi har. Ikke nødvendigvis et mønster, der vil øge sygefraværet. Jeg tror ikke, vi får et sygefravær, der brager deropad, siger hun. 

Men kommer vi tilbage til det niveau, der var før corona? 

– Det tror jeg, der går længere tid, før vi gør.